Om Line

Line Fricke er certificeret yoga instruktør (500+ timer) og mennesket bag Studio Ribe. Hun har efter en årrække som bosat i udlandet og kontinuerlige rejser i østen nu slået sig ned i sin hjemby Ribe, hvor hun underviser i Yoga & Mindfulness på fuldtid i Syd- og Vestjylland.

Hun bor med sin svensk-new zealandske partner og praktiserer selv at leve bedre i forening med verden omkring sig, ved hjælp af holistisk visdom fra både øst & vest.

Line rejser også til andre egne med yogaen og underviser desuden på DGI’s Bevæg Dig for Livet Yogauddannelser i hele Danmark, målrettet instruktører i foreningslivet.

Igennem ugentlig undervisning, workshops & events formidler hun yogaen til dem der har lyst på en måde "der møder folk der hvor de er". Ikke på et bjerg i Nepal, hvor der er stilhed omkring os og "perfekte" forhold, men i en måske fortravlet hverdag med larm i sindet og larm omkring os. Det er måske netop her at praksis af yoga kan vise vejen til et liv med mere ro indeni og en følelse af velvære i den fysiske krop.

DSC_0135.jpg

Følg “Line Fricke Yoga” på Facebook for Nyheder & Events

Følg “Line Fricke Yoga” på Youtube for guidede videoer til hjemmepraksis (gratis)