Back to All Events

2 pladser tilbage: Meditation - praksis af væren & stilhed


Find mere ro i sindet med en praksis af meditation.

For dig der trænger til at stoppe op og praktisere at komme ned i gear. Vi lever i et samfund med meget intenst tempo og mange af os har svært ved at følge med og mister måske pusten i en kontinuerlig travl hverdag. Meditationsteknikker kan praktiseres på måtten og så tages med udenfor måtten og bruges når som helst. 
Teknikken der passer til dig, vil bestemt hjælpe dig til selv-ro og selv-regulering igennem hverdagen.

Både begyndere og øvede er velkomne og du behøver ikke kende til yoga eller meditation. Hvis du har svært ved at sidde på gulvet, kan du benytte en meditationspude, en stol, sidde op af væggen eller alternativt ligge ned.

Det anbefales at deltage alle 3 gange og sætte 30-60 minutter af til hjemmepraksis i ugerne ind i mellem.

1-Mediyoga-Medisinsk-Yoga-Oslo-Asker-Drammen-Yogis-world-e1410273804403.jpg

Mere om meditations-praksis

At meditere er ifølge yoga filosofien ikke noget vi kan praktisere. Vi kan derimod praktisere at være i nuet og ved hjælp af dyb koncentration "sker" meditationen - når vi er dybt nok i vores praksis. Den første tid i vores praksis, kan derfor være udfordrende fordi tankerne flyver i alle retninger. Vær tålmodig og praktiser med forståelse og medfølelse for dig selv.

Vi koncentrerer os om ét fænomen af gangen og vil bruge forskellige teknikker - hovedsagligt vejrtrækning, fokuspunkter i kroppen & mantras. Det handler først og fremmest om bare at være i nuet. Herfra kan vi ved hjælp af teknikkerne begynde "at tage kontrollen" og fokusere sindet, der oftes flyver rundt som et blad i vinden og bliver trukket i alle mulige retninger, dernæst handler det igen om at slippe kontrollen og bare "være". 

Meditation er ikke noget vi kan vinde i eller blive den bedste til. Meditation er en praksis af disciplin, af koncentration og af bare at kunne "være" med os selv og det der nu er. 

Teknikkerne og den meditative bevidsthed kan med praksis, hurtigt blive en naturlig del af vores hverdag. Det kan bidrage med, at vi kommer tættere på os selv og lære os selv bedre at kende. Vi kan med vores praksis finde overskud, klarhed og ro igennem en måske hektisk hverdag, hvor vi hele tiden skal præstere og "gøre". 


Praktisk info

Dage: 
Onsdag 12. september (uge 37)
Onsdag 26. september (uge 39)
Onsdag 10. oktober (uge 41)

Tidspunkt: 20.00 - 20.45

Niveau: Alle

Underviser: Line Fricke

Antal deltagere: Maks 14

Pris:
Medlemmer af Studio Ribe: Gratis
Besøgende: 50 kroner

Tilmelding anbefales:
51 93 25 55 / studioribe@gmail.com

DSC_0374.jpg

Underviser
Instruktør Line Fricke underviser i at guide dig tilbage til din krop og til din praksis i at leve bedre. At leve med balance er en praksis og Line vil med åbenhed, forståelse & medfølelse guide dig igennem østens teknikker. Hun har praktiseret yoga, mindfulness & meditation i over 7 år og undervist på fuld tid i 3 år. Hun er ejer af Yoga Studio Ribe.