Back to All Events

Meditation & Blid Yoga - Begyndere


Meditation som hjernens pause
Meditation til at skabe mere bevidsthed om selvet og nuet

Deltag i dette 7 ugers yogaforløb, hvor meditationen er i fokus. Yoga er meget mere end de fysiske øvelser (Asanas), som vi i Vesten kender bedst som Yoga. Faktisk er de fysiske øvelser, traditionelt set brugt som teknik til at forberede kroppen & sindet til længerevarende og dybere meditation.

På dette forløb vil vi også praktisere en smule blid fysisk yoga hver gang - for at løsne op i kroppen og for at overkomme den rastløshed, der kan være vores største udfordring i forhold til at finde ro i vores meditationspraksis. Fokus er dog meditationsteknikker og praksis af koncentration. Vi slutter hver gang af med en afspænding, kendt for healende og restituerende effekt, så vores praksis kan sætte sig fast i de dybere lag i din bevidsthed og have længerevarende effekt.

Der vil være mulighed for at sidde på en stol, meditationspude, op af væggen, liggende eller en kombination så vær ikke bekymret, hvis du ikke er "god" til at sidde lang tid på gulvet. 


Praktisk info

Periode: Mandage fra 23. april -4. juni (7 gange)

Tidspunkt: Hver mandag 19.20 - 20.30

Niveau: Alle

Underviser: Line Fricke

Antal deltagere: mindst 5 maks 10

Pris: 500 kr* for hele perioden eller 80 kroner per gang/ drop ind

*Prisen er inkl.

* Alt udstyr, Yogi te i vores hyggelige reception og hvis du bliver forhindret kan du op til 2 gange bytte din time til en drop-ind yoga time tirsdag 16-17


Tilmeld

Spm og tilmelding til Line via knappen herunder eller skriv til studioribe@gmail.com / 51932555

 

1-Mediyoga-Medisinsk-Yoga-Oslo-Asker-Drammen-Yogis-world-e1410273804403.jpg

Mere om forløbet og om det at meditere

At meditere er ifølge yoga filosofien ikke noget vi kan praktisere. Vi kan derimod praktisere dyb koncentration og så "sker" meditationen når vi er dybt nok i vores praksis.

Vi koncentrerer os om ét fænomen af gangen og vil bruge forskellige teknikker gang for gang - fx vejrtrækning, mantras, fokuspunkter. Det handler først og fremmest om at tage kontrollen og fokusere sindet, der oftes flyver rundt som et blad i vinden og bliver trukket i alle mulige retninger, dernæst handler det om at slippe kontrollen og bare "være". Meditation er ikke noget vi kan vinde i eller blive den bedste til. Meditation er en praksis af disciplin, af koncentration og af bare at kunne "være" med os selv og det der nu er. 

Teknikkerne og den meditative bevidsthed kan med praksis, hurtigt blive en naturlig del af vores hverdag. Det kan bidrage med, at vi kommer tættere på os selv og lære os selv bedre at kende. Vi kan med vores praksis finde overskud, klarhed og ro igennem en måske hektisk hverdag, hvor vi hele tiden skal præstere og "gøre". 

På dette forløb vil vi sammen udforske forskellige meditationsteknikker rodfæstet i både yogaen og Buddhismen - og vigtigst af alt praktisere dem sammen. Vi vil dele erfaringer, udfordringer og udvikling.

Begyndere er velkomne og du behøver ikke kende til yoga eller meditation