Back to All Events

Onsdage aftener - Meditation & afspænding med levende klavermusik


  • Studio Ribe 21B Sønderportsgade Ribe, 6760 Denmark (map)

Lad klavermusikken tage dig til stilheden: stilheden mellem ordene, stilheden mellem tankerne, stilheden mellem vejrtrækningerne

- din egen indre stilhed. 

Deltag i dette nye spændende hold hos Studio Ribe: Meditation med klaverspil. Der er også mulighed for at meditere liggende eller bruge holdet som et afspændingshold.

Holdet er ikke guidet af en instruktør. I stedet vil Karsten Hesse byde velkommen på måtterne og foreslå et meditations-tema. Derefter vil han spille klaver vekslende med stilhed og overlade hver især til sin praksis.

manmeditationpeaceoceanjpg.jpg

Holdformat / beskrivelse:

Vi ankommer sammen på måtterne og Karsten Hesse præsenterer mulige meditations-stillinger samt et nyt tema hver gang, der kan danne udgangspunkt for meditationen hvis du ønsker det. Derefter meditation eller afspænding til klaverspil med indlagte pauser af stilhed. 

Karsten vil via klokken gøre opmærksom på når der er 15 minutter tilbage, for dem der her vil ligge i Shavasana/hvilestillingen den sidste tid. Han vil ligeledes gøre opmærksom på, hvornår når timen er slut.

Her er Karstens frie og meget simple beskrivelse af 6 temaer, som sættes sammen med fokus på et chakra, dvs. energi-område i kroppen. Hvis du ikke interesserer dig for chakraer er det uden betydning, hvis du gør, kan du danne en sammenhæng:

1.    Absolut lytning: Vi lytter til egne tanker, rummet og verdensrummet, floden bag det hele. Rod-chakraet.

2.    Gavmildhed. Hvis vi vil have noget er det ofte en genvej at give noget. Hara-chakraet.

3.    Karma: enhver handling genererer et flow af energi, der vender tilbage. Solar Plexus-chakraet.

4.    Lad det ske, i stedet for at kæmpe for det. Hjerte-chakraet.

5.    Intention og ønsker: En fri hals og nakke i relation til kroppen i bevægelse er en nøgle til frihed. Begreb fra Alexander-teknik. Hals-chakraet.

6.    Accept og frigivelse frem for fastholdelse af det vi brændende ønsker os. Det tredje øje.

Disse ideer er kun toppen af et isbjerg af ideer som yoga-filosofien indeholder. Vi beskæftiger os med dem for at forbedre vores egen måde at tackle livet på.

maxresdefault.jpg

Praktisk Info

Dag: Onsdag

Tidspunkt: 18.00 - 19.00

Periode: Fra uge 36 onsdag 5 september til uge 41 onsdag den 10. oktober

Deltagere: Mindst 5 maks 12

Pris: 400/6 gange eller 100 kroner per gang*

*Prisen er inkl.:

- Alt udstyr
- Vand og te i vores hyggelige reception
-  Muligheden for op til 2 gange at bytte din ugentlige time til en anden time på skemaet, såfremt der er plads. Du kan forhøre dig hos Line ang. hvilke hold, der har faste ledige pladser eller også tage chancen og bare dukke op. 


Tilmelding

Brug formularen herunder eller skriv til studioribe@gmail.com / 51 93 25 55

Navn *
Navn
Earlier Event: September 5
Rødding hold: Mindful Yoga praksis
Later Event: September 5
NYT Toftlund hold: Mindful Yoga praksis