Back to All Events

Yin Yoga - alle


  • Studio Ribe 21B Sønderportsgade Ribe, 6760 Denmark (map)
DSC_0444.jpg

YIN

YOGA

Alle

Yin Yoga - blide men dybere stræk der holdes i længere tid så vi når ind i kroppens dybere lag

Vi praktiserer yoga ud fra holistisk yin yoga filosofi og teori, inklusiv meridian banerne, yin & yang og de 5 elementer fra Traditionel Kinesisk Medicin. Vi arbejder både med fysiske øvelser, meditation og vejrtrækning.

Du vil blive guidet igennem hver yin yoga stilling så du får fuldt udbytte af stillingerne samt kendskab til, hvordan hver stilling kan hjælpe dig til mere frihed, bevægelighed og øget sundhed både fysisk og mentalt. Vi afslutter hver time med en lækker afspænding (Shavasana) for krop, sind & sjæl, hvor instruktøren tilbyder "hands-on" justering for optimal restituering. 

Fokus på alle hold hos Studio Ribe er at reducere de mentale og fysiske spændinger, som opsamles i en stresset hverdag og styrke samt skabe mere balance i både krop & sind. Hos Studio Ribe tilbyder vi små hold og en hyggelig intim Yoga atmosfære.


Mere om de 5 Elementer på dette forløb

På dette forløb er Vand elementet i fokus i den første del (Vinter sæsonen) og herefter Træets element (forårs sæsonen). 

Forbindelse til vand elementet kan hjælpe os til at finde mere stilhed & naturlig ro i vores liv samt kultivere vores evne til at skrue ned for tempoet og huske Yin i vores Yang hverdag. De vigtige organer for dette element er nyren og urinblæren. 

Træ elementet og energierne i foråret, kan hjælpe os til at afgifte ophobede substanser & stagneret energi i kroppen. Som en indvendig forårs-rengøring forbereder vi os til foråret og sommeren -og hjælper energierne til at løfte sig igen efter vinteren. De vigtige organer for dette element er leveren og galdeblæren. 

 
521.jpg

Praktisk info

Periode: Onsdage fra 9. januar - 10. april*
Ingen undervisning i uge 9

Tidspunkt: Hver onsdag 10.20 - 11.50

Niveau: Alle

Underviser: Line Fricke

Antal deltagere: mindst 5 maks 11

Pris: 1200 kr for hele perioden

*Prisen er inkl.:

- Alt udstyr
- Vand og te i vores hyggelige reception
- Efter uge 7, kan du bytte op til 2 gange til et drop ind hold, hvis du har misset din ugentlige time. Gælder kun i forløbs-perioden.


Tilmelding

Tilmeld dig via formularen herunder eller skriv til studioribe@gmail.com / 51 93 25 55

Navn *
Navn
Peace-Quotes-43.jpg
Earlier Event: January 9
Dynamisk Yoga For Mænd 2019
Later Event: January 10
Mindful Yoga Torsdage Formiddage